Hvad er Status Epilepticus?

Vi er ikke læger hos Danish Care Technology, så vi har ikke kompetence til at rådgive om epilepsi og anfaldsbrydende lægemidler. Hvis du har spørgsmål til dette, så kontakt din egen læge eller epilepsiforeningen.

Status epilepticus er farlige langvarige anfald. Alle typer af epileptiske anfald kan udvikle sig til status epilepticus, med det sker sjældent  Denne artikel handler om generaliseret tonisk-klonisk status epilepticus, som er det mest almindelige. Vi har skrevet mere indgående af det almindelige tonisk-kloniske anfald her.

Status epilepticus er et uafbrudt epilepsianfald, eller serier af anfald der ligger meget tæt. Det kan fortsætte i over 30 minutter. I Lægehåndbogen defineres status epilepticus som “vedvarende eller gentagne epileptiske anfald, som varer over 30 minutter”.

I 95% af tilfældene stopper et tonisk-klonisk epilepsianfald af sig selv, inden der er gået 5 minutter. Under et "almindeligt" epilepsianfald er det svært at trække vejret, men fordi at anfaldet varer relativt kort tid, giver iltmanglen ikke permanente skader. Status epilepticus er længerevarende, og det lange anfald giver betydelig risiko for alvorlig hjerneskade og død.

Hvor farligt er status Epilepticus

Det er velkendt at der er en betydelig højere dødelighed hos mennesker der lever med epilepsi. Dette kan skyldes en række forskellige faktorer, men forskning fra Odense Universitetshospital påviser meget høj dødelighed forbundet med status epilepticus.

  • I studiet påvises det at blandt 41 voksne, der var indlagt for første gang med status epilepticus, døde ca. hver fjerde patient før udskrivelsen. Dødeligheden inden for 2 år var tæt på 50 %.

  • Et sammendrag fra en lang række internationale studier viser at ca. 15 % af alle personer i de inkluderede studier med status epilepticus dør.

Faren er tæt forbundet med hvor lang tid der går før at status epilepticus bliver opdaget og stoppet med medicin. Jo længere tid at anfaldet fortsætter, så større iltmangel og følgende skade på hjernen.

Opmærksomhed og hurtighed er det bedste våben mod status epilepticus

Under status epilepticus gør kramperne, at man ikke kan opretholde en normal vejrtrækning. Jo længere tid uden normal vejrtrækning, jo større chance for alvorlige skader. Derfor gælder det om at opdage anfaldet så tidligt som muligt.

Det er vigtig at opdage, når et menneske for et epilepsianfald. For mennesker der før har oplevet status epilepticus på egen krop, er det det særligt vigtigt. Det værste der kan ske, er at anfaldet slet ikke bliver opdaget. Der er med andre ord behov for en vis form for overvågning.

Dette skaber ofte et dillema imellem hvor meget overvågning man skal accepterer, og hvor stor risiko der er for status epilepticus.

Danish Care Technology har udviklet vores Epi-Care serie for at sikre, at epilepsianfald bliver opdaget. En effektiv epilepsialarm betyder, at pårørende eller plejepersonale kan standse Status Epilepticus, uden at skulle døgnovervåge, eller fjerne den personlige frihed for personer med epilepsi.

Epi-Care 3000_1.jpg

Epi-Care 3000

Er udviklet til at overvåge anfald under søvn. Den er også velegnet til børn.

Epi-Care free1.jpg

Epi-Care free

Til personer der gerne vil have eget værelse eller egen lejlighed. Det lette armbånd gør, at alarmen ikke bliver et forstyrrende element i hverdagen. Den virker også under søvn.

Epi-Care_mobile2.jpg

Epi-Care mobile

Giver den største bevægelsesfrihed. Den kan tages med overalt. Epi-Care mobile kan også bruges under søvn.

Fordi at Epi-Care epilepsialarmer i yderste konsekvens kan redde liv, kan du i nogle tilfælde få alarmen bevilligede som hjælpemiddel fra din kommune. Læs mere om dine rettigheder her. 

Behandling af Status Epilepticus

Status Epilepticus standses ved at give anfaldsbrydende medicin. Personen med status epilepticus er bevidstløs og i kramper, så medicinen kan ikke indtages normalt. I stedet gives medicinen oftest i en vandig opløsning, enten gennem endetarmen eller gennem slimhinderne i munden - afhængig af medicintype.

Medicintyperne der gives vil oftest være midazolam eller diazepam. Begge medikamenter kan bruges til både børn og voksne. Alternativer kan være phenytoin eller fosphenytoin.

Det er vigtigt at der er personer i nærheden der kan give den nødvendige medicin og er klædt på til at handle korrekt og sikkert. Det er også meget vigtig, at pårørende til personen med epilepsi ved hvad der skal gøres, også i en presset situation.

Det kan variere fra person til person, hvilken medicin der virker og hvordan den skal gives. Dosis afhænger blandt andet af kropsvægten, og om personen er tilvænnet medicinen. For små doser virker ikke efter hensigten, for store doser kan også være farlige ved f.eks at hæmme vejrtrækningen.

 For at kunne hjælpe hurtigt og konsekvent er det praktisk at have en liste af forholdsregler, som deles med plejepersonalet eller pårørende. En plan øger trygheden for alle involverede. Diskuter anfaldsbehandling med din læge og plejere for at finde den bedste løsning for dig.