Hvad er et tonisk-klonisk anfald?

 
 
EEG benyttes ofte til  diagnosticering  af epilepsi. Det tonisk-kloniske anfald er nok det mest kendte af de mange varianter.

EEG benyttes ofte til diagnosticering af epilepsi. Det tonisk-kloniske anfald er nok det mest kendte af de mange varianter.

Det tonisk-kloniske anfald

Danish Care Technology har ikke kompetence til at rådgive om selve sygdommen epilepsi. Hvis du har spørgsmål, så kontakt din læge eller epilepsiforeningen.

Absencer, sanseforstyrrelser, pludselig stivhed og krampeanfald - Epileptiske anfald findes i mange udgaver:

Det generaliserede tonisk-klonisk krampeanfald er nok det, de fleste mennesker tænker på, når de forestiller sig et epileptisk anfald. Det blev også tidligere kaldt "Grand mal" anfald, men denne betegnelse er ved at glide ud af sprogbruget. 

I denne artikel fortæller vi kort om denne særlige anfaldstype.

Et anfald i to faser

Det tonisk-kloniske anfald er delt op i to faser. Anfaldet starter med en pludselig stivhed i kroppen, som kaldes den toniske fase. Man føler at luften trykkes ud af lungerne, det bliver umuligt at bevæge sig og man mister bevistheden. 

Herefter begynder den kloniske fase, med gentagne kramper i musklerne. Det er vanskeligt at trække vejret under anfaldet, og læberne bliver ofte blå af iltmangel. Det er almindeligt at bide sig i tungen og opleve ufrivillig vandladning, ligesom der kan opstå fråde om munden.
Efter anfaldet er personen desorienteret, forpustet og træt.

 

Er tonisk-kloniske anfald farlige?

Et generaliseret tonisk-klonisk anfald er som oftest ufarligt, men personen kan bide sig selv, eller komme til skade af selve faldet.

I sjældne tilfælde varer et tonisk-klonisk krampeanfald meget længe, tilstanden kaldes Status epilepticus og det er farligt. 

Lange anfald giver risiko for varige skader, da personen har svært ved at trække vejret. I værste fald kan det være livstruende, eller give hjerneskader. Hvis anfaldet ikke er stoppet efter 3 - 5 minutter, er det nødvendigt at stoppe anfaldet med medicin.

Sådanne anfald er særligt farlige under søvn, eller i andre sammenhænge hvor den epilepsiramte er alene. 

Tonisk-kloniske anfald kan opdages

Vores epilepsialarmer Epi-Care freeEpi-Care mobile og Epi-Care 3000 kan sikre at farlige anfald bliver stoppet i tide, og at pårørende eller plejepersonale kan være ved den epilepsiramtes side under anfaldet.

Epilepsiforeningen har en artikel, om hvilke typer medicin der kan benyttes til at stoppe anfald.

 

Forvekslingsmuligheder

Oplever man krampeanfald der minder om det tonisk-kloniske generaliserede anfald, skal man altid søge læge. Men krampeanfald er ikke ensbetydende med at man har epilepsi. Herunder er nogle sygdomme med symptomer, der ligner det tonisk-kloniske anfald, men ikke er det.

Psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES)

PNES (Psychogenic non-epileptic seizure) er anfald, som ligner tonisk-kloniske epileptiske anfald. Med PNES er ikke epilepsi, og sygdommen kan ikke knyttes sammen med en kendt hjernesygdom.

Omkring 20 % af de patienter, der henvises til Epilepsiklinikken med epilepsi har PNES anfald. Der er altså en stor forvekslingsrisiko.

De epilepsi-lignende anfald er et kropsligt udtryk på følelsesmæssig belastning - ligesom at angst og depression kan mærkes som hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk. Et PNES anfald lige så belastende som et epileptiske anfald, og personen har ikke viljemæssig kontrol over anfaldene.

Vores Epilepsialarmer kan ikke genkende kramperne i PNES-anfald.

Feberkramper

Feberkramper ses ofte hos børn i forbindelse med en række børnesygdomme. Feberkramper kan opstå ved en brat stigning i kropstemperatur. De ses hos omkring 5% af børn mellem halvanden og 5 år. Feberkramper er ufarlige i langt de fleste tilfælde, men virker meget skræmmende og forveksles ofte med epilepsi. 

 

Epi-Care kan genkende Tonisk-kloniske anfald

Et generaliseret tonisk- klonisk anfald er let genkendeligt. Først den pludselige stivhed, og senere krampeanfaldene hvor musklerne skiftevis spændes og afslappes. Epi-Care alarmerne kan overvåge den epilepsiramtes bevægelser, og alarmerer når den opdager kramperne.

Alle Epi-Care alarmer består af en sensor, der kan måle bevægelser. Sensoren er på størrelse med et ur, og bliver placeret på håndleddet, (eller på sengen - sengealarmen Epi-Care 3000). Data fra sensoren bliver hele tiden overvåget, og hvis alarmen opdager et bevægelsesmønster der svarer til et Tonisk-Klonisk anfald, giver den automatisk alarm.

Klinisk testet flere gange

I klinisk test har Epi-Care free bevist at den kan opfange 9 ud af 10 anfald. Du kan læse artiklen i det videnskabelige tidsskrift Epilepsia her (På Engelsk)

Dette resultat blev bekræftet af et nyt studie i 2018, der kom med samme resultat.

Som sagt findes der en række forskellige anfaldstyper, hvor kroppen reagerer meget anderledes end det tonisk kloniske anfald. Disse anfald kan vores epilepsialarmer ikke genkende.

Dansk Epilepsiforening har en god gennemgang af de forskellige typer epilepsi, som du kan læse her.

Epi-Care free er Klinisk testet. Det betyder at der er bevis på at alarmen holder hvad den lover, og registerer epileptiske anfald. Undersøgelsen er blandt andet foretaget på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund

Sådan ser et generaliseret tonisk-klonisk anfald ud - Set gennem "øjnene" af vores Epi-Care free og Epi-Care mobile.

De tre forskellige farver repræsenterer de tre forskellige retninger som sensoren måler.

Billeder er fra artiklen: Detection of generalized tonic–clonic seizures by a wireless wrist accelerometer: A prospective, multicenter study - en videnskabelig artikel om teknologien bag Epi-Care alarmerne.

 

10 gode links om tonisk-kloniske epileptiske anfald

  1. Epilepsiforeningen har en større gennemgang af epilepsianfald og de forskellige typer der findes.

  2. På Sundhed.dk er der en beskrivelse af de forskellige varianter at epilepsianfald.

  3. Socialstyrelsen har også en beskrivelse af forskellige former for epileptiske anfald.

  4. Norsk Epilepsiforbund har lavet en række prisbelønnede info-film om epilepsi som kan ses på YouTube. Vi vil varm anbefale dem

  5. Artiklen “Epilepsi og anfaldstyper” fra Dansk Sygeplejeråd. Udgivet i tidsskriftet Sygeplejersken.

  6. Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund er Danmarks eneste hospital med speciale i epilepsi.

  7. Et indslag fra Go’Morgen Danmark på Tv2, hvor en familiefar fortæller om livet med epilepsi.

  8. En række personlige historier, der hver især fortæller om livet med epilepsi. (På engelsk)

  9. Denne artikel oversat til tysk: Was ist ein tonisch-klonischer Anfall?

  10. Denne artikel oversat til engelsk: What is a tonic–clonic seizure?