Fejlalarmer på epilepsialarmer
Falske alarmer skaber utryghed og irritation. Hvis det sker for ofte, risikerer man at miste tilliden til alarmen.
Derfor er det naturligt at spørge sig selv:
Kan jeg få en alarm uden fejlalarmer?
Hvor mange fejlalarmer kan jeg forvente?
Det korte svar: Nej, du kan ikke få en alarm uden fejlalarmer. I gennemsnit er der en fejlalarm på Epi-Care, for hver femte dag.
Det er det laveste antal fejlalarmer, der er vist i en klinisk test. En stor gruppe brugere oplever dem næsten aldrig fejlalarmer. Men ca. 15% er vores brugere oplever dem ofte.
Alle epilepsialarmer laver fejlalarmer nu og da. Men nogle fejlalarmer kan undgås, hvis man kender til teknologien bag alarmerne og kan bruge den viden til at behandle alarmen korrekt.
Denne artikel tager udgangspunkt i vores to epilepsialarmer: Epi-Care mobile og Epi-Care free.
Vi ved meget om fejlalarmer på Epi-Care
Danske og tyske forskere undersøgt Epi-Care free og Epi-Care mobile i to store kliniske test. Sammenlagt har 144 mennesker med epilepsi testet Epi-Care alarmerne.
Derfor har vi data fra uvildig forskning, der viser hvor mange fejlalarmer man kan forvente.
Den første er: Detection of generalized tonic–clonic seizures by a wireless wrist accelerometer: A prospective, multicenter study fra 2013.
Den anden er: User-based evaluation of applicability and usability of a wearable accelerometer device for detecting bilateral tonic–clonic seizures: A field study fra 2017.
Begge test viser at gennemsnitspersonen udløser en fejlalarm hver femte dag.
“The rate of false alarms was 0.2/day”
“(The) false alarm rate (0.1/d) were similar to what had been determined in Epilepsy Monitoring Units (2013 test)”
Den første undersøgelse fra 2013 benytter video-EEG til at måle epilepsianfald og fejlalarmer. De personer der indgik i undersøgelse, deltog i relativ kort tid, mellem 1 - 5 dage.
Men i den anden undersøgelse fra 2017 har forsøgspersonerne benyttet epilepsialarmerne i adskillige år.
Vi har altså et præcist billede af, hvor mange fejlalarmer der opstår i “det virkelige liv”.
Der er ikke andre epilepsialarmer, der er undersøgt gennem så lang tid.
Hvor ofte oplever du en fejlalarm?
Undersøgelsen viser at de fleste får meget få fejlalarmer. Men der er en gruppe på omkring 15% der får mange. De få kliniske undersøgelser af andre epilepsialarmer, viser et lignende mønster.
Hvad udløser alarmer og fejlalarmer?
Et tonisk-klonisk anfald har et bevægelsesmønster med en pludselig stivhed i kroppen, og derefter gentagne muskelkramper.
Kramperne skabes ved at musklerne skiftevis spændes og afspændes. Epi-Care free og Epi-Care mobile benytter accelerometre, der måler bevægelse til at afgøre om der er opstået et epileptisk anfald.
Epi-Care alarmerne måler altså ikke epilepsi, men på kroppens bevægelser.
“Epi-Care free måler ikke epilepsi - den måler kroppens bevægelser”
Alarmen udløses af rytmiske hurtige ryk. Disse ryk er helt forskellige for hverdagens bevægelser …men så alligevel.
Vi har noglegange brug for at lave rytmiske hurtige armbevægelser. Vi børste f.eks. tænder ved at bevæge tandbørste frem og tilbage.
Vi kan blive udsat for bevægelser af vores omgivelser. Kører du f.eks. en cykeltur på en hullet vej, vil rystelserne fra den ujævne vej sprede sig fra cyklen til kroppen.
I “User-based evaluation of applicability and usability of a wearable accelerometer device for detecting bilateral tonic–clonic seizures: A field study” har forskerne spurgt ind til hvilke bevægelser der fremkalder falske alarmer.
Her er et udpluk:
Slå på trommer
Danse
Cykle på ujævnt terræn
Ryste terninger
Spille computer
Børste tænder
Klappe
Røre i en gryde
Sæt epilepsialarmen på venstre hånd…
… hvis du er højrehåndet. Eller omvendt.
De kliniske test viser ingen forskel på, om Epi-Care sensoren sidder på højre eller venstre hånd. Det er en let måde at undgå fejlalarmer ved f.eks. tandbørstning og lignende.
Hvilken alarm har færrest fejlalarmer?
Ingen kan give et ordentligt svar på det spørgsmål.
Hvorfor ikke? Det er meget svært at sammenligne epilepsialarmer. Det er der 3 gode grunde til:
Epilepsialarmer benytter forskellige former for sensorer. Bærbare sensorer måler puls, Elektromyografi eller er accelerometer-baserede ligesom Epi-Care alarmer. Derfor kan det være svært at sammenligne på tværs.
Der er ikke nogen standardiseret måde at teste epilepsialarmer på. Meget få undersøgelser vurderer således fejlalarmer.
Der sker forholdsvis ofte, at epilepsialarmer aldrig bliver klinisk testede. Man behøver ikke en klinisk test for at sælge alarmer. Man behøver faktisk ikke engang at få sit produkt godkendt som et medicinsk hjælpemiddel, før det kan sælges.
Alt i alt betyder det, er der ikke er data nok til at lave en ordentlig sammenligning mellem forskellige epilepsialarmers fejlalarmer.
Det vi kan sige, er at Epi-Care mobile er de epilepsi-alarmer der har fået dokumenteret færrest fejlalarmer i store kliniske test. Det kan man blandt andet se i de såkaldte meta-studier, hvor forskere forsøger at sammenligne forskellige alarmer.
Det sker både i testen: Movement-based seizure detection fra 2018 der sammenligner 15 forskellige kliniske test, hvoraf 11 er accelerometer-baserede ligesom Epi-Care alarmer. Her fremhæves den kliniske test fra 2013, af Epi-Care free stadigt som den alarm med færrest fejlalarmer.
Det samme ses i “Safe and sound? A systematic literature review of seizure detection methods for personal use”, hvor 43 kliniske test bliver gennemgået. Her fremhæves ligeledes den kliniske test af Epi-Care, som værende den med færrest fejlalarmer.
Oversættelser
Denne tekst er oversat til tysk: Fehlalarme bei Epilepsie-Alarmgeräten
Denne tekst er oversat til engelsk: False alarms in epilepsy alarms