Epilepsi, scanning og EEG: Forstå den kliniske test på 5 minutter

Bagom den kliniske test

Teknologien bag de bærbare Epi-Care alarmer er klinisk testet. Det betyder at danske og tyske læger systematisk og videnskabeligt har undersøgt alarmen. Lægerne er uvildige og deres forskningsresultater og metode er godkendt af læge-kollegaer gennem det såkaldte "peer-review".

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Epilepsia "Detection of generalized tonic–clonic seizures by a wireless wrist accelerometer: A prospective, multicenter study"

Artiklen er på engelsk og skrevet i den passive stil der kendetegner videnskabelige artikler. For at gøre indholdet mere tilgængeligt har vi oversat og forkortet artiklen, så du kan læse den på 5 minutter.

Den oprindelige artikel er skrevet af Sandor Beniczky, Tilman Polster, Troels W. Kjær, og Helle Hjalgrim

Resultater

73 personer deltog i forsøget. De var indskrevet til Video-EEG døgnmonitorering og bar en Epi-Care free epilepsialarm imens de blev overvåget.

Igennem forsøget blev de konstant videoovervåget og deres hjernes elektriske signaler blev målt imens. I gennemsnit blev hver person overvåget i ca. 3 døgn.

Epi-Care teknologien kan kun måle tonisk-kloniske epilepsianfald, og derfor måtte forsøgspersoner med andre epilepsiformer sorteres fra undervejs. 

Efter forsøget var slut, sammenlignende læger data fra EEG og data fra Epi-Care free. Disse data viste at 20 personer havde fået 39 generaliseret tonisk-klonisk epilepsianfald i forsøgsperioden.

  • Epi-Care free opdagede 35 ud af 39 anfald
  • I 2 tilfælde opdagede plejere anfaldet, og holdt forsøgspersonen fast for at mindske følgeskader af anfald. Derfor kunne Epi-Care ikke fungere korrekt. Disse tæller ikke med som opdagede.
  • I de sidste 2 tilfælde opdagede Epi-Care opdage ikke anfaldet.

Konklusion: Epi-Care teknologien opdagede 91% af alle tonisk-kloniske epilepsianfald. Det var verdens højeste procenttal for en accelerometer-baseret epilepsialarm - og rekorden er endnu ikke blevet slået.

Hvordan er undersøgelsen lavet?

73 personer deltog i studiet. Personerne troede at de havde epilepsi, derfor var de indlagt til “Video-EEG monitorering” på enten Epilepsihospitalet Filadelfia, Rigshospitalet eller Epilepsie-Zentrum Bethel i Tyskland.

EEG Epilepsihospitalet filadelfia (1).png

Video EEG-døgnmonitorering

EEG kombineret med video bruges til at fastlægge, hvilken type epilepsi, patienten har og stille en diagnose.

EEG er måling af hjernens elektriske aktiviteter. Lægerne bruger denne undersøgelse til at fastslå, hvilken slags epilepsi der er tale om. 

I forbindelse med Video-EEG monitorering, blev forsøgspersonerne spurgt om de ville bære Epi-Care free om armen, mens de alligevel var i Video-EEG monitorering.

Nu havde forskerne mulighed for at sammenligne resultaterne fra Epi-Care free med resultaterne fra Video-EEG. Alle data blev anonymiseret, så det ikke var muligt at henføre forsøgets data tilbage til enkelte navngivne forsøgspersoner.

Video-EEG er et unikt måleredskab 

Når man er i Video-EEG monitorering, går man rundt med elektroder på hovedet og venter på at få anfald. Der er videoovervågning konstant. Processen kan tage mange dage. Hver forsøgsperson ventede i gennemsnit næsten 3 dage.

For at gøre det hele lidt lettere at holde ud, indretter hospitalerne gerne området lidt hjemligt. Forsøgspersoner kunne frit bevæge sig rundt på værelset, stedets stue, fælleskøkken osv. Det var muligt at se fjernsyn, spille computer og lignende. 

Denne forsøgsopstilling er unik, fordi at det giver præcise målinger af hjernes aktivitet, mens at forsøgspersonerne lever et forholdsvis dagligdags liv over flere dage. 

Fordi der kun er et begrænset antal steder, der foretager Video-EEG døgnmonitorering, er der meget få andre epilepsialarmer der er testet under så præcise forhold. Der er indtil nu (2018) kun udgivet 5 videnskabelige artikler der har benyttet Video-EEG døgnmonitorering.