Quickguide til Epi-Care free 4G

Denne video viser dig trin for trin, hvordan du kommer i gang med Epi-Care free med 4G. Du ser, hvordan udstyret pakkes ud, oplades og gøres klar til brug.
Til sidst lærer du at teste alarmen, så du kan være sikker på, at alt fungerer som det skal.

Bemærk: Vi har en quickguide for Epi-Care free uden 4G funktion her

1. Udpakning

Pakken indeholder sensoren, to opladere, selve Epi-Care free 4G-enheden samt en brugsanvisning.

2. Klargør SIM-kort

Epi-Care free 4G bruger mobilnetværket til at ringe ved alarm. Du skal selv anskaffe SIM-kortet.
Indsæt SIM-kortet, før du tænder enheden. PIN-koden skal være fjernet på forhånd, så enheden kan starte uden at spørge om en kode.

3. Tænd enheden og aktiver sensoren

Når SIM-kortet er sat i, tilslutter du Epi-Care free 4G til strøm. Enheden tænder automatisk.
Sensoren aktiveres ved at blive sat i sin oplader og forbinder sig derefter selv til Epi-Care free 4G.

4. Sæt sensoren på armen

Placér sensoren på den arm, du bruger mindst. Remmen skal sidde tilpas stramt, men ikke så stramt, at den generer. Som tommelfingerregel skal der kunne være én finger mellem rem og arm.

5. Opsæt masternummer og backupnummer

For at alarmen kan ringe ud, skal enheden vide, hvem den skal kontakte. Det gør du ved at sende SMS-koder til Epi-Care free 4G. Den fulde liste findes i brugsanvisningen, men her er de mest anvendte:

Alarmnummer:
San1 efterfulgt af alarmnummeret
Eksempel: “San1 12345678”

Backup-nummer:
Sab1 efterfulgt af backupnummeret
Eksempel: “Sab1 12345678”

Navngivning:
Sat1 efterfulgt af navnet
Eksempel: “Sat1 Peter”

Når enheden har registreret opsætningen korrekt, modtager du en SMS-bekræftelse.

6. Test alarmen

Før du tager systemet i brug, er det vigtigt at teste både sensoren og opkaldsfunktionen.
Ryst sensoren i små, hurtige bevægelser, indtil alarmen starter. Epi-Care free 4G ringer nu automatisk til alarmnummeret, og modtageren ser opkaldet på sin telefon.

Afslut alarmen ved at besvare opkaldet og lægge på igen. Derefter vender enheden tilbage til normal tilstand og er klar til brug.